Sunday, November 18, 2007

Min helt egen julemand


Så kom jeg i gang med min julemand. Sikke et arbejde bare at få fat i en opskrift. Og det lykkedes ikke engang. De findes simpelthen ikke i den størrelse jeg ville have ham i *ggg*. Fandt en stor størrelse i et gammelt tillæg fra hendes verden eller et andet blad, og startede derfr. Synes der ligesom manglede lidt facon, og gik så i gang med at kreere et mønster selv, da jeg synes han også skulle have fingre og tæer. Selve kroppen er færdig og jakken næsten også. Han er ca 80 cm høj. Jeg glæder mig til han bliver færdig, selv om jeg ikke får så meget ud af julen i år, da vi skal flytte mellem d. 1 og 20 januar, så det med julepynt går ikke i år.